
Margrethe Fredskilde - Psykoterapi Fyn

Mærk efter
"Man kan ikke rumme en følelse hos andre, man ikke kan rumme hos sig selv"
Familieproblemer
Det er svært at lave om på andre mennesker. Man kan bedre ændre sig selv. Derfor er det vigtigt, når der er mistrivsel i en familie, at så mange familiemedlemmer som muligt er indstillet på at samarbejde. Mistrivsel ses hurtigst på børnenes adfærd. Der kan opstå problemer i hjemmet, i skolen, blandt kammerater eller andre steder. Når et barn i familien har det dårligt, er det hele familiens problem. Familieterapi kan hjælpe med at afklare, hvad der er galt, og hvordan I kommer videre. Formålet er, at I kommer til en forståelse af hinanden og jer selv. Det er afgørende, at forældrene/I voksne forstår, at det er jeres ansvar. Forældrene vil i løbet af terapien ofte opdage, at børnene gør alt, hvad de kan, for at I voksne skal have det godt, og dette store arbejde er ofte et alt for stort ansvar for et barn at have. Det er ikke nødvendigt, at børnene deltager i alle sessioner. Måske har I som forældre brug for parterapi, hvor jeres indbyrdes forhold bliver drøftet med henblik på at kunne hjælpe jer selv og jeres børn.