top of page

Stress, angst og depression

Stress er en tilstand af overbelastning; af mental og fysisk ubalance. Symptomerne på stress kan være mange: Svær træthed, søvnproblemer, angst, nedtrykthed, distraktion, hukommelsesbesvær, hovedpine, muskelsmerter og maveproblemer.

Stress kan opstå både fra belastende vilkår i arbejdslivet og i privatlivet. Men man mærker ikke altid, at det sker. Stress kommer snigende og får arbejdsglæden og trivslen i hverdagen til at slå revner.

Også posttraumatisk stress er en lidelse, der er blevet mere og mere udbredt. Ikke mindst i forbindelse med chok og traumer for hjemvendte soldater. Både chok, traume og stress er kropslige - nervemæssige reaktioner på noget, der er sket. 
Det kan være en bestemt begivenhed på ethvert tidspunkt i livet, eller det kan være et mønster under opvæksten, der er den udløsende årsag, men det er individuelt, hvordan vi hver især reagerer.
En traumatiserende reaktion efterlader overvældelse og magtesløshed, som derefter dukker frem i visse situationer. 

Disse tilstande kan føre til depression, som er en meget tung lidelse, der kræver både tid og forståelse.

Er du ramt af depression, er det bedste du kan gøre for dig selv at tale med nogen om det.

Læs mere

Parforhold
bottom of page